Fakta

Prøveresultater

Træningshold

Hvalp til voksen

Video

 

LP1 Elverlamshuset's Xenia


Sydney er min dream-come-true-hund, da jeg i lang tid havde ønsket mig en blue merle tæve med et super temperament. Og det fik jeg! Hun er opmærksom og glad i låget, men samtidig en lille madame, der ikke går til side for nogen.

Sydney er en drømmehund til lydighed, da hun er rolig, tålmodig og let at motivere - så lydighed er selvfølgelig blevet hendes sport. Derudover udstiller jeg hende i ny og næ, da hun er så smuk og blå.

Sydney tager tingene i sit eget tempo, og vores træning er præget af kvalitet frem for kvantitet. Hun træner stort set kun LP, men dét kan hun til gengæld også. Allerede som 5½ måneders hvalp fik hun 1.præmie i LP-begynder, der minder meget om LP1 - så er stilen ligesom lagt. Senere har hun fået 1.præmie i LP1 i første forsøg efterfulgt udelukkende af flere 1.præmier i LP1. Som afslutning på 2009 blev hun placeret som 2.vinder i Årets LP1 sheltie, kun 7 points efter nr. 1. Hvor er jeg stolt!

Sydney er faldet rigtig godt til hos Alfa, og Sydney er ironisk nok blevet alfa-hun herhjemme - allerede inden hun blev kønsmoden! Sydney er charme, selvtillid og lækkert hår, og ingen der kender hende kan stå for hendes brune øjne og spættede fjæs.

 


Tilbage