Stress hos hunde

Jeg har valgt at have lidt information om stress hos hunde liggende på min hjemmeside, da Alfa ikke bare er en arbejdsivrig sheltie - men også en stresset hund. Jeg har pr. august 2009 besluttet at omlægge hendes rutiner, aktiviteter og træning således, at der tages højde for hendes stress. Jeg håber en konsekvent og helhjertet indsats fra min side kan hjælpe hende på sigt. Læs om fremskidtet nederst på siden her...

Generelt om stress hos hunde

Jeg er så heldig at have fundet noget god information om emnet skrevet af Irene Liliequist, www.hundeliv.dk, som jeg har kunne bruge til rigtig meget. Tak for lån :o)

"Nogle racer er mere sensitive overfor stressinducerende stimuli, som det så pænt hedder på fagsproget, end andre. Nemt stressede racer er typisk de lettere hyrdehunde. Man kan med meget god vilje sige, at jo hurtigere hunden kan løbe, des kortere reaktionstid samt des mere jagt der er i den, des nemmere kan den stresses.

Hunde med en "kort lunte" = hurtig reaktionstid, samt hunde som meget gerne løber efter kasteskyts eller holder haven ren for uvedkommende ved at løbe og gø er i farezonen, hvis de får mulighed for disse aktiviteter.
Hyrdehunden med vagttendens kan blive utrolig stresset af at skulle holde rede på "flokken" - familien, hvis denne splittes og hvis der f.eks. kommer mange besøgende. En hurtig hund som leger med kastet bold, pind eller andet som gentagne gange kastes og bringes tilbage til kasteren vil blive meget stresset. Meget firkantet kan man sige: Gider hunden lege bold er denne leg ikke god for hunden andet end i små doser! Når hunden har løbet efter bolden nogle gange og gerne vil fortsætte er den på vej til at blive for opkørt og herefter stresser den."(Irene Liliequist)


"Efter en stressende oplevelse skal hunden have flere timers ro før stresshormonniveauet er normalt igen. Kommer hunden i samme eller anden stressende situation dag efter dag vil stressen hurtigt blive af mere kronisk karakter. Når hunden kommer op i høj opkørthed/stress har den ikke selv mulighed for at stoppe sin aktivitet. Adrenalinet pumper i blodet og kræver handling. Når vi ser en hoppende og gøende hund, som leger "bold" siger vi ofte "nej hvor er den glad"! I stedet burde man sige "Øv hvor er den stresset!" Kan hunden ikke sige "nej tak" til bolden, kan den ikke selv kontrollere sin adfærd. Dette kan blive farligt for hunden, idet den i den overopkørte tilstand ikke passer på sig selv. Hunden hamrer totalt sindsforvirret ind i et træ eller anden fast forhindring, da den ikke registrerer faren i denne tilstand, den ænser kun bolden." (Irene Liliequist)

"Hvis en hund efter en aktivitet ikke hurtigt falder til ro, men går rastløst rundt og måske ligefrem småpiber, har oplevelsen været en overbelastning i stedet for tilfredsstillende. Hundens grænser for hvad den kan kapere er overskredet. Dette er en måde hvorpå man kan vurdere om oplevelsen var tilpas eller for meget.
Opdrætteren kan hjælpe hvalpen til at tolerere stress bedre ved at udsætte den for lidt henad vejen.
Hvalpen som ikke har oplevet at skulle forholde sig til stressende situationer kan ikke stå imod stressen og vil dermed meget nemt blive stresset. Hvalpe er specielt udsatte for stress indtil de kan se. Især når hvalpen løftes op skal dette gøres roligt og varsomt med støtte til kroppen, idet det ikke at kunne holde balancen er en stressbelastning. Det er vanskeligt for hvalpen at holde balancen, når den ikke kan se.

Hundeejere bør lære deres hunde selvkontrol. Hunden har bedst af at kunne mestre en situation med ro og overblik. Dette giver en god selvtillid, hvorimod stress giver uro og intet overblik - intet overskud. Selvkontrol er blandt andet at lade være med at gø af alt, at undlade at dreje rundt om sig selv i cirkler, at gå roligt i stedet for at springe op osv..
Selvkontrol vises også ved at hunden faktisk kan blive i en aktivitet og være fokuseret længere tid af gangen, og at den kan blive i f.eks. en "sit" et stykke tid.
Disse adfærd skal læres gradvis, så hunden oplever succes og netop får oplevelsen af at kunne mestre den situation VI har sat den i. Stress giver overreaktioner, og det er blandt andet pga. stress vi ser mange hidsige hundemøder som ender skidt. Hunden som er meget urolig, muligvis gøende, lige op til en opgave, men som, når den sættes på opgaven, arbejder koncentreret og struktureret, er ikke stresset, der kører bare i en meget høj motivation." (Irene Liliequist)

Stress hos Alfa

Alfa har fra helt lille hvalp været meget arbejdsivrig, hvilket er årsag til, at jeg fra starten har trænet hende meget og med mange forskellige ting (tricks, lydighed osv.). Hun nærer som mange andre lettere hyrdehunde en stor fascination af bolde, pinde, nedfaldsæbler og kogler, der kastes - og der er blevet kastet rigtig meget til hende gennem de 2 år, vi har haft hende. Alt sammen i bedste mening selvfølgelig...

Hun begyndte for et år siden at få nogle "anfald", hvor hun ryster og halser og virker meget utilpas i flere timer af gangen (typisk omkring to timer). Hos dyrlægen viser prøver af blodet og afføringen ingen skavanker, så nu arbejder jeg ud fra tesen, at hendes anfald skyldes stress og "indebrændt" adrenalin, da det eneste, der tilsyneladende virker mod anfaldene er aktivitet. Seneste anfald kom efter "kastebold", og muligvis har hun meget svært ved at "komme ned" efter sådan en omgang stressende aktivitet.

I en test i "Hund og Træning" (Oktober 08) havde Alfa ni ud af ti symptomer på stress, hvilket bl.a. inkluderede;

...for blot at nævne de mest relevante i forhold til Alfa.

Nu omlægger jeg mine træningsmetoder og træningsfokus for hende, så hun belønnes for rolig adfærd, selvkontrol og små delmomenter, der udføres med tilpas fart (og ikke for overilet). Derudover er det slut med boldlege for et stykke tid, og går det nye træningsfokus ud over hendes præstationer til konkurrencer, så er det en nødig konsekvens af min nye prioritet.

Jeg kan ikke holde ud at se hende stresse sig selv halvt ihjel, og hvis hun muligvis også kan blive sine anfald kvit ved at arbejde med hendes stress, så vil det være det hele værd.

Jeg overvejer om dogdancing kunne være en god sport til Alfa fremover, da den giver mig mulighed for selv at styre, hvilke øvelser programmet skal indeholde.

Nye metoder

Jeg modtager meget gerne feedback fra folk med erfaring på området, og takker for al den hjælp jeg allerede har fået fra flere forskellige.

Update efter 10 måneder med omlagt træning

April 2010: Nu er det 10 måneder siden, at jeg omlagde Alfas træning efter ovenstående principper og med de nye metoder. Og vil I tro, at det også er lidt over 10 måneder siden, at hun sidst havde et "anfald"! Sammenhængen mellem stress/forkert stimulans og anfaldene er jo ikke bevist ved dette, men det er da en tese at arbejde ud fra forsat. Alfa er blevet nemmere at træne med generelt og specielt de hurtige øvelser. Hun tænker mere og går ikke lige så let i gø-amok. Hun er blevet bedre til at slappe af, når hun ikke skal arbejde.

Update efter 17 måneder med omlagt træning

November 2010: Forsat inden "anfald" hos Alfa. Jeg har så småt inkluderet bolde som særlig stor belønning i hendes træning igen, men kun enkelte kast og så "stop", og hun har fået den ønskede tænd/sluk-knap, som jeg ønskede for hende. Når jeg siger "slut", efter at vi har trænet, så vender hun mig ryggen og går i gang med noget andet eller går ud og drikker vand. Der er kommet gode grænser på, hvornår hun skal være "på", og hvornår hun skal "slukke" og ikke bede mig om opgaver. Hun gøer generelt mindre end før, specielt i træningssituationer. Jeg prøver, at gøre de hurtige øvelser som fremsending, apportering og indkald til rolige øvelser, hvor hun skal holde positionen mere end de ellers skal til prøverne. Hendes fællesdæk i LP3 (4 min.) er også ret stabil. Hun rejser sig i hvert fald ikke af kedsomhed - af of til af forskrækkelse. Dvs. stadig succes med disse metoder, og så træner jeg ikke mere end max. 30 min. hver dag. Og det er nok for hende.