Mig og mine

 

Mig

Jeg hedder Nanna og bor i Taastrup med min søde kæreste, Morten og vores to shetland sheepdogs, Alfa og Sydney. Jeg er en årgang '84, og arbejder til dagligt som folkeskolelærer på Brøndbyvester skole, hvor jeg underviser i matematik, fysik/kemi og geografi - hvilket jeg brænder meget for. Jeg har de skønneste elever, der gør hver dag forskellig og spændende.

Alfa

Alfa er min første hund og min største barndomsdrøm, der gik i opfyldelse. Alfa flyttede ind til os i vores lejlighed som 8 uger gammel hvalp i sommeren 2007. Hun viste fra første dag arbejdsglæde, og vi trænede med iver hver dag helt fra de første uger. Alfa lærte lynhurtigt en masse, og sådan blev jeg bidt af hundetræning.

Ambitioner

Alfa skildte sig på de første hvalpehold ud som den mest lærenemme hvalp. Vi trænede målrettet til alle de små prøver undervejs, som hun vandt hver gang. Vores uundværlige træner, Hanne, fik sendt os ud til vores første officielle lydighedsprøve, hvor vi måtte sande, at konkurrencen var hårdere end på hvalpeholdene - men titlerne kom da efterhånden i hus. Undervejs har jeg måtte sande en masse om hundetræning - bl.a. at der er noget, der hedder "overstimulans", og at træning hver dag kan være for meget. Ambitionerne er ikke faldet, tværtimod - men træningen fylder mindre tidsmæssigt, og resultaterne har bestemt ikke lidt under det.

Sydney

Sommeren efter vi fik Alfa, klikkede jeg lidt rundt på nettet med en lille idé om at bruge endnu en sommer på renlighedstræning og socialisering. Hos Elverlamshuset fandt jeg præcis, hvad jeg søgte; en gudesmuk, blå sheltietøs. Jeg skruede charmen på og fik lov at slå kløerne i min skønne Sydney.

 
 

Bedste venner

Sydney og Alfa blev hurtigt "pot og pande" - fulgte hinandens mønstre og Alfa måtte se sig overdomineret af den lille 10 ugers Sydney næsten med det samme. Nu er de helt uadskellelige, bedste venner - og har så meget glæde af hinanden, at jeg har besluttet aldrig at have mindre end to sheltier af gangen.

Træning

Jeg begyndte også til lydighed med Sydney - dog med lidt mere afslappede ambitioner. Nu er begge pigerne indehavere af flere lydighedstitler, og vi tager til konkurrencer så meget økonomien og tiden tillader. Til daglig nyder vi træningen hos Hanne i Albertslund, hvor både jeg og hundene har fået nogle rigtig gode venner.

Vores hus

I juli 2010 flyttede vi i hus i Taastrup. Hvor vi endelig fik os en dejlig, stor have med plads til alt, hvad vi kan finde på. Det ligger kun 3 km fra træning i Albertslund, og hundene har allerede fået et par nye venner herude og en enkelt gammel er dukket op. Haven er så speciel og smuk, at jeg har lavet en hjemmeside om den. Find den på forsiden.

Tak venner!

Jeg blev tit og ofte kørt til og fra træning og prøver, inden vi selv fik bil. Det satte jeg enormt stor pris på, så tak til alle jer, der har haft mig med i tide og utide.

Tak til dem, der til tider passer de to pelsdyr, når vi er på ferie. I er uundværlige!

Og helt særlig tak til min træner, Hanne Hedegaard - du er helt fantastisk!