LP1 LP2 RBM Shellove Alpha 'n Beta


Alfa er min første hund, og alene det gør hende helt speciel. Mit forhold til hende er et once-in-a-lifetime bånd, og jeg tror, hun nyder at arbejde sammen med mig lige så meget, som jeg nyder at arbejde med hende.

Arbejde - ligegyldigt hvilket - er Alfas store passion. Derfor har hun allerede i en alder af 3 år stiftet bekendtskab med lydighed, rally-lydighed, fårehyrdning og alverdens tricks (dogdancing). Hun har vist talent for det hele, men mit valg af primærsport faldt på lydighed (LP), hvor hun pt. konkurrere i LP3.

Hun arbejder i et lynhurtigt tempo - på godt og ondt - og er meget initiativrig. Hun lærer enormt hurtigt og præcist, men har af og til problemer med at slappe af og vente på mine kommandoer. Men sådan er Alfa!

Jeg har store ambitioner i lydighed for Alfa. I 2008 blev hun 2.vinder i Årets LP sheltie i klasse 1, og det blev til 4 1.præmier i LP1 i 2008. I 2009 arbejdede vi med klasse 2, LP2 - hvor øvelserne blev en tand sværere. Men det var ingen hindring for os - for arbejdsiver er ikke en mangelvare herhjemme! Her i 2009 opnåede vi at vinde Årets LP2 sheltie! Da Alfa fyldte 3 år fik hun sin første 1.præmie i LP3 - i første forsøg - desværre en uoff. prøve. De off. prøver bliver til sommer/efterår 2010.

Alfa har en skøn personlighed og derfor en masse venner. Hun kommer aldrig i "potegemæng" med nogen og løber gerne over 200 m for at hilse på fremmede. Herhjemme er hun en lille vogter, der passer godt på familien og sørger for at holde os samlet. 

Elsker dig, min pige!


Tilbage

 

Fakta

Prøveresultater

Træningshold

Hvalp til voksen

Video

Tidligere generetioner